Odense Bowlinghal & Simgolf Center, SJOC Retail, EL Fyn og Odense Renovation har i fællesskab skabt en vaskeægte solskinshistorie fra netværket

Gode historier fra vores mange samarbejdspartnere er altid glædeligt, men denne gang er det ikke hvilken som helst historie. Det er nemlig et firdobbelt samarbejde på tværs af netværket, som nu ser dagens lys.

Odense Bowlinghal & Simgolf Center ved Søren Aahman har igangsat et energiforbedrende projekt med udskiftning af lyset i bowlinghallen. Igennem netværket er både SJOC Retail ved John Skafte, EL Fyn ved Michael Lyholm og Claus Hammerich fra Odense Renovation blevet involveret i et vaskeægte netværks-projekt.

Undervejs i projektet har der været et gennemgående tema omkring den grønne profil og bæredygtighed. Derfor er lyset også udskiftet til en mere energivenlig LED-udgave fra SJOC Retail, mens EL Fyn har udført installationen. Undervejs i processen har Claus Hammerich fra Odense Renovation vejledt parterne omkring håndteringen af affaldet, så også bæredygtighed var på dagsordenen.

Det må siges, at være et vaskeægte samarbejde på tværs af netværket.

Se med i videoen her og få et indblik i projektet.


Flere og flere sæsonkortholdere i Odense Bulldogs Bulldogs X Eriksen's Rom & Spiritus