Dyk ned i Odense Bulldogs' historie...

I Danmark har man dyrket skøjteløb siden midten af 1800-tallet og allerede i 1871 blev Odense Skøjteløberforening oprettet.

Dengang var man afhængig af det danske vejr, hvor det kun var de vintre med frost man kunne løbe på skøjter eller spille ishockey. Der kunne derfor også gå nogle år imellem en god is-sæson. I 1940’erne blev det store foreningsinitiativ Odense Kunstskøjte- og Ishockeyklub stiftet. Også i dette årti blev Dansk Ishockey Union stiftet. I 1976 blev Odense Skøjtehal indviet. Ishockeysporten blev større og større, så derfor gik de 2 klubber hvert til sit og i 1978 blev Odense Ishockey klub stiftet. Man startede i det små, hvor man forsøgte at få gode skøjteløbere ind i klubben ved at møde op til offentligt løb i skøjtehallen, og derefter udvikle dem til ishockeyspillere. Op gennem årene kom der flere medlemmer til og det blev muligt at melde flere hold til de jyske turneringer, hvor efter man kunne man begynde at hæve det sportslige niveau.

Op igennem 1980´erne prøvede man med forskellige initiativer, som skulle være med til at skaffe økonomi til klubben, da der ikke var mange penge at gøre godt med. Sportsligt spillede man i 1984/1985 i 2. division, men tabte langt størstedelen af sine kampe, men blev alligevel inviteret med i den danske 1. division året efter, da OIK modtog et opkald fra Dansk Ishockey Union.

Start er som regel altid svær, og dette gældte også de fynske ishockeyspillere som fik en hård medfart i 1. division, hvor man kun vandt to kampe de første tre år i rækken.

I klubbladet i sæsonen 1987/88, kom der en opsang fra den daværende formand, som gik på at holdet havde tabt de fire første kampe stort. Der blev derfor efterlyst en mere seriøs indstilling på holdet. Denne opsang og ansættelsen af Ted Galo som spillende træner var med til at rykke på tingene. Der kom en mere seriøs indstilling på holdet, og resultatet kom kort før jul, da klubben vandt sin første kamp nogensinde med 16-3 over Gladsaxe. Den mere professionelle indstilling gjorde at man i jan. 1991 rykkede op i eliteserien og dermed blandt de bedste hold i Danmark. Herefter kom der andre danske og udenlandske trænerer/spillere til klubben. Året efter at klubben blev stiftet blev der også oprettet et kvindehold som i slutningen af 80’erne spillede sig frem til DM.

I 1993 skete der noget nyt. En supporterklub så dagens lys, som blev kaldt Odense Bulldogs Support. Klubben blev opkaldt efter ishockeyklubbens maskot (Bulldog), fra 1991 som var i ishockeyklubbens logo. På grund af den sportslige succes, bevilgede Odense Kommune 40 mill. kr. til en ny skøjtehal. Skøjtehallen blev indviet i 1999 og havde plads til lidt over 3200 tilskuere. I denne sæson blev ishockeyklubben også delt op i en amatør- og en eliteafdeling.

Pokaler er det også blevet til gennem årene. I 2003 blev klubben pokalmester for første gang, samme sæson hvor klubben kunne fejre sit 25-års jubilæum. De blev også pokalmestre i 2006, 2009 og senest i 2016. Derudover har klubben DM-medaljer i form af bronze i 2004 og 2021 samt sølv i 2002, 2003 og 2012.

I dag spiller Odense Bulldogs stadig i den bedste danske række, som den dag i dag går under navnet Metal Ligaen. Odense Bulldogs Support eksisterer stadig og har cirka 130 medlemmer.