Stærkt lokalt partnerskab skal styrke fællesskab, oplevelser og ambitioner i fynsk ishockey

Odense Bulldogs og Sparekassen Danmark udvider nu et flerårigt samarbejde med en ny treårig aftale, der betyder, at Sparekassen Danmark fra den kommende sæson indtræder som både hovedsponsor og arenasponsor for den fynske ishockeyklub.

Aftalen markerer et nyt kapitel i samarbejdet mellem to stærke, lokalt forankrede aktører med fælles ambitioner om at skabe udvikling og styrke det fynske ishockeyfællesskab.

Som en del af samarbejdet får Odense Bulldogs’ hjemmebane fremover navnet Sparekassen Danmark Arena. Arenaen skal fortsat være samlingspunkt for fans, familier, virksomheder og lokalsamfundet og danne rammen om passion, fællesskab og store oplevelser omkring den fynske ishockey.

Nyt navn. Samme stærke fællesskab. Samme store oplevelser.
Sparekassen Danmark har gennem flere år været en engageret samarbejdspartner for Odense Bulldogs. Med den nye aftale udvides engagementet markant, og samarbejdet løftes til højeste niveau som en del af hovedsponsor teamet, hvor Sparekassen Danmark bliver en nøglepartner for Odense Bulldogs.

”Sparekassen Danmark er landets største garantsparekasse og Danmarks sjette største pengeinstitut. Sparekassen bygger på ideen om at gøre en forskel for vores kunder, for samarbejdspartnere, for hinanden og for vores lokalsamfund. Det gør vi ved at skabe stærke personlige relationer og fællesskaber, hvor mennesker, foreninger og muligheder gror. Odense Bulldogs bidrager netop til at skabe et stærkt fællesskab i lokalsamfundet, og derfor ser vi os som et rigtig godt match,” udtaler Henrik Petersen, regionsdirektør i Region Syddanmark.

For Odense Bulldogs er aftalen et vigtigt skridt i arbejdet med fortsat at udvikle klubben både på og uden for isen.

"Vi er stolte over, at Sparekassen Danmark vælger at styrke samarbejdet med Odense Bulldogs og blive en endnu større del af klubbens fremtid. Det er et stærkt signal om troen på vores ambitioner, vores fællesskab og den udvikling, der sker omkring klubben. Sammen ønsker vi at skabe endnu flere store oplevelser for både vores fans og samarbejdspartnere, og fortsætte med at udvikle ishockeyen på Fyn," udtaler Ole Nielsen, administrerende direktør i Odense Bulldogs.

”Vi deler en fælles passion som ildsjæle, og Sparekassen Danmarks værdier harmonerer stærkt med den retning, vi arbejder efter i Odense Bulldogs med ambitiøse målsætninger både kommercielt og sportsligt,” tilføjer Ole Nielsen.

Det nye partnerskab bygger på fælles værdier om lokal forankring og investering i det fællesskab, som sporten skaber. Odense Bulldogs har gennem mange år samlet mennesker på tværs af generationer omkring passionen for ishockey, og med Sparekassen Danmark som hoved- og arenasponsor styrkes fundamentet for at fortsætte den udvikling.

”Odense Bulldogs er et af Fyns sportslige fyrtårne. Dansk mester i 2024/25 og semifinalist i den netop afsluttede sæson. Det er resultater, der borger for stabilitet på et højt sportsligt niveau. Den udvikling Odense Bulldogs er inde i, vil vi gerne bidrage til og være en del af. I al beskedenhed mener vi, at vi også kan bidrage med nogle erfaringer og kompetencer således, at samarbejdet skaber yderligere synergier for begge parter. Det er det, vi forstår ved partnerskaber,” slutter Henrik Petersen.

Den nye treårige aftale skal være med til at sikre fortsatte investeringer i klubbens udvikling, skabe stærke oplevelser for fans og partnere samt understøtte ambitionerne om at styrke Odense Bulldogs’ position sportsligt og som samlingspunkt for det fynske fællesskab.

Med Sparekassen Danmark Arena som omdrejningspunkt og et styrket partnerskab ser Odense Bulldogs frem mod en ny sæson med store ambitioner, stærk lokal opbakning og endnu flere fælles oplevelser.

For yderligere information kontakt:

 

Ole Nielsen                      

Henrik Petersen

Administrerende direktør,

Regionsdirektør i Region Syddanmark,

Odense Bulldogs

Sparekassen Danmark

Tlf.: 40 83 79 49

Tlf.: 24 66 52 46


Odense Bulldogs forlænger med Anders Førster