Odense Bulldogs har indgået en etårig kontrakt med den 28-årige svensker, Didrik Henbrant. Han kommer til at bidrage til Odenses offensiv for den kommende sæson, når han trækker Bulldogs-trøjen med nummer 46 over hovedet.
Den svenske forward har fået sin hockeyopdragelse i Linköping, hvor han spillede frem til 2017. Herefter har han rundet den amerikanske liga NCAA, og senest spillet for britiske Nottingham Panthers i EIHL. Her har han været en af de mest producerende spillere de sidste tre sæsoner, og var også med til at vinde Continental Cup i 2025/26 – hvor han også blev kåret som Continental Cup Best Forward.
Nu er tiden kommet til at prøve kræfter med den danske liga, men helt fremmed er han ikke for alle i omklædningsrummet. Henbrant har nemlig spillet sammen med kaptajn Daniel Baastrup tilbage i ungdomsrækkerne i Linköping HC. Nu skal de to så igen til at være holdkammerater, denne gang i den fynske hovedstad.
”Didrik Henbrant er en teknisk dygtig spiller, som vist at han er en stor drivkraft når det i at producere point. Han har fået et ry i den britiske liga, for at være en af de hurtigste spillere, og kommer desuden med den rigtige vinderindstilling og attitude for at arbejde hårdt”, udtaler direktør Ole Nielsen
Også hovedpersonen selv, ser frem til samarbejdet med Odense Bulldogs: ”Jeg er glad for og spændt på at skulle repræsentere Odense Bulldogs. Jeg glæder mig til at komme i gang, møde alle og vise, hvad jeg kan på isen!”
Kontrakten er på betingelse af den endelige godkendelse fra Danmarks Ishockey Union.