Efter tre sæsoner i den Odense Bulldogs tager Joakim Thelin afsked med klubben

Efter tre sæsoner i den hvide trøje stopper Joakim Thelin i Odense Bulldogs. Tiden i klubben har budt på stærke øjeblikke, hårdt arbejde og ikke mindst en plads på det hold, der i 2024/2025-sæsonen sikrede klubbens første danske mesterskab.

Siden sin ankomst har Joakim Thelin været en dedikeret del af truppen og bidraget med en professionel tilgang til hverdagen både på og uden for isen. Han har gennem tre sæsoner været en stor offensiv profil, og var holdets topscorer i 2024/25-sæsonen. Her kunne han også tage en plads på Metal Ligaens All Star hold.

Nu skilles parterne, og Odense Bulldogs takker Joakim Thelin for indsatsen, engagementet og tiden i klubben. Vi ønsker ham alt det bedste fremover.

”Joakim har ydet en stor indsats for holdet, både på og uden for isen. Han har været en af holdets klare profiler, men også en meget vellidt og populær holdkammerat. Vi vil gerne sige tak for hans tid i klubben og hans andel i vores historiske, første mesterskab,” lyder det fra administrerende direktør Ole Nielsen.


Jobopslag: Bliv en del af café-teamet hos Odense Bulldogs