Hvem fortsætter i Odense Bulldogs og hvem skal ud på nye eventyr?

I sidste uge kunne vi glæde mange med nyheden om, at den bomstærke forward og klubbens interne topscorer, Gunars Skvorcovs, fortsætter i Odense Bulldogs i den kommende sæson. Her tager den store lette hul på sin tredje sæson i klubben og fortsætter eventyret i Odense.

Udover Gunars Skvorcovs, som altså fortsætter i Odense, har flere af udlændingene fra sidste sæson allerede fremtiden på plads andetsteds. Det er blandt andet de to fanfavoritter og ligaprofiler Stefanos Lekkas og Igor Merezhko, der skifter til andre og større europæiske ligaer.

Odense Bulldogs har naturligvis været i dialog med nogen af spillerne om forlængelse af samarbejdet, men af forskellige årsager ser det ikke ud til, at flere af de udenlandske spillere fra sidste sæson fortsætter i klubben.

Der skal lyde en stor tak til dem alle for indsatsen i trøjen samt held og lykke i deres videre karriere rundt omkring i verden.


Canadisk forward til Odense Bulldogs Odense Bulldogs forlænger med klubbens topscorer