NYBORGVEJ 58 KAPITAL engagerer sig i Odense Bulldogs på Partner-niveau

Endnu en ny virksomhed bliver en del af partnerkredsen, da NYBORGVEJ 58 KAPITAL ved Bjørn Smidt engagerer sig som Partner og bliver en del af den positive udvikling i- og omkring Odense Bulldogs.

NYBORGVEJ 58 KAPITAL er et investeringsselskab med ejendomsudvikling, startups og vækstvirksomheder som hjemmebane. Selskabets investeringer foretages primært i mennesker, sekundært i virksomheder, mens ledere, medarbejdere og kultur anses som værende de hemmelige ingredienser til at skabe succes.

Indehaver af NYBORGVEJ 58 KAPITAL, Bjørn Smidt, ser spændende muligheder i Odense Bulldogs og har en stor tiltro til projektet: "Odense er en by af en størrelse som retfærdiggør, at vi bør spille med i den sjove ende af ishockeyligaen og jeg er gammel nok til at kunne huske de festlige fredagskampe hos Bulldogs fra starten af 00'erne. Så da en bekendt prikkede mig på skulderen og inviterede mig til kaffe hos den nye direktør, Ole Nielsen, blev det hurtigt tydeligt, at med Ole, en stærk organisation bag holdet og nye spændende investorer og sponsorer, så er det nu, at Odense Bulldogs står med en mulighed og et momentum til igen at være med der, hvor det bliver sjovt og det vil vi naturligvis gerne være den del af."

Med en bred erfaring og viden indenfor strategi, vækst, økonomistyring, organisationsudvikling og forandringsledelse til at skabe værdi, er NYBORGVEJ 58 KAPITAL er stærk samarbejdspartner til virksomheder med ambitiøse vækstplaner, der er klar til at tage det næste skridt. NYBORGVEJ 58 KAPITAL er særligt stærke indenfor Fintec, SAAS, Robotec, Ecommerce og Ejendomsudvikling.

Læs mere om NYBORGVEJ 58 KAPITAL her.


BARFOED GROUP BLIVER PARTNER OG TRIBUNESPONSOR Kampprogrammet for 2021/22-sæsonen er nu klart