Kampprogrammet for 2021/22-sæsonen er nu fastlagt

Sæsonen 2021/22 nærmer sig med hastige skridt og nu er kampprogrammet fastlagt. Med en rekordtidlig sæsonstart åbner Odense Bulldogs den nye sæson på udebane mod Aalborg Pirates fredag den 3. september, hvorefter første hjemmekamp i Spar Nord Arena finder sted blot fire dage senere, når de fynske hunde tager imod SønderjyskE.

Med blot 65 dage til første turneringskamp er nedtællingen startet og du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen for alle sæsonens kampe.

De fleste vil nok bemærke, at kampene i sæsonen er spredt ud over samtlige af ugens dage og at kampene også begynder forskudt, hvilket skyldes den nye TV-aftale, hvor samtlige kampe transmiteres. 

Cuttet til METAL FINAL4 sker den 30. oktober, hvor Runde 18 færdigspilles og selve METAL FINAL4 spilles den 18. og 19. februar 2022.

PRESSENS HOLD spiller mod seniorlandsholdet den 18. december.

Der tages forbehold for ændringer af kamptidspunkter, da ikke alle klubber endnu har fastlagt deres spilletidspunkter.

Se alle Bulldogs' kampe her.


NYBORGVEJ 58 KAPITAL er ny Partner i Odense Bulldogs METAL LIGAEN: Her er DIT HOLDS første hjemmekamp