Vil du være med til at gøre en forskel? Så bliv en del af frivilligteamet i Odense Bulldogs

I Odense Bulldogs har vi en masse seje frivillige ildsjæle, som hver og en bidrager til at skabe den fantastiske stemning, man kender fra Spar Nord Arena. Nu nærmer en ny sæson sig med hastige skridt og i den forbindelse søger vi flere frivillige hænder, som vil være med til at gøre en forskel og levere stærke oplevelser i Spar Nord Arena.

Som frivillig i Odense Bulldogs er du med til at løse en lang række af spændende opgaver. Opgaverne spænder vidt og omfatter opgaver både før, under og efter kampene. Vores mange frivillige indgår også i et stærkt fællesskab, hvor man løfter i flok og oplever sammen. 

Odense Bulldogs søger frivillige til:

  • Puckspilsvognen (Salg af pucke til puckspil)
  • Barer (Betjening af gæsterne i barerne)
  • VIP Service (Skanning af kort og billetter i VIP-indgangen samt påføring af armbånd på gæsterne)
  • Merchandiseboden (Bemanding af merchandiseboden)
  • Support til livestream af kampe (Support og assistance til TV2 ifm. streaming af kampene)
  • Highlights (Klipning af highlights)
  • Medieteam (Medvirke til at skabe kreativt indhold på SoME mm.)

 

Som frivillig får du blandt andet:

  • Adgang til alle Bulldogs' hjemmekampe
  • Mad og drikke til kampene, hvor du er på vagt
  • Frivilligture- og arrangementer
  • Fede oplevelser i et stærkt fællesskab
  • En værdifuld tilføjelse til CV'et

Lyder det som noget for dig eller en du kender, så tøv ikke med at kontakte frivilligansvarlig, Jes Zeberg, på ljzeberg@youmail.dk.


Adtention bliver Partner i Odense Bulldogs BARFOED GROUP BLIVER PARTNER OG TRIBUNESPONSOR