Adtention tilslutter sig rækken af nye virksomheder, der engagerer sig i Odense Bulldogs

Opbakningen blandt de fynske erhvervsdrivende er stor, men interessen for Bulldogs er vidtgående og strækker sig også ud over det fynske lands grænser. Den Kolding-baserede virksomhed, Adtention, engagerer sig nu nemlig som Partner i Odense Bulldogs og partnerskabet skal blandt andet bidrage til at opruste og udvikle Bulldogs' digitale identitet og tilstedeværelse.

Adtention er et kreativt specialistbureau indenfor digital marketing, som udvikler og designer strategisk kommunikation, der giver mening for både afsender og modtager med målet om at skabe brands, der er værd at elske.

"Vi har ligesom mange andre virksomheder set udviklingen, som Bulldogs har gennemgået den seneste tid, og netop denne udvikling vil vi rigtig gerne bidrage til at forstærke ved hjælp af vores mange kompetencer. Vi ser et helt naturligt match mellem Adtention og Bulldogs, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi igennem dette samarbejde i høj grad kan spille hinanden ikke blot gode, men også bedre." - Fortæller salgschef i Adtention, Mathias Dall, om samarbejdet med Bulldogs.

Mathias Dall er oprindelig fra Odense og ser frem til igen at involvere sig i byen: "Jeg har et stærkt tilhørsforhold til Odense og glæder mig derfor særlig meget til at møde resten af samarbejdspartnerne i Bulldogs og igen være blandt tilskuerne, når det går løs på den fynske is."

Adtention har en bred vifte af kompetencer og ydelser indenfor digital marketing. Virksomheden tilbyder både klassiske bureauydelser i tæt samspil med content- og marketing-services, og leverer alt lige fra brandstrategi, produktkoncepter, identitets- og emballagedesign, lanceringskampagner til webdesign, digital markedsføring og SoMe.

Netop disse kompetencer vil som en del af samarbejdsaftalen bidrage til at løfte Bulldogs' digitale profil i den kommende tid.

Besøg Adtention's hjemmeside her.


Bulldogs X Eriksen's Rom & Spiritus Bliv en del af et stærkt frivilligt fællesskab i Odense Bulldogs