Adgang til kampen den 23. september

Første hjemmekamp i VinMedKant Arena afvikles onsdag den 23. september.

På grund af restriktioner i forbindelse med COVID-19 er vi underlagt en begrænset tilskuerkapacitet på 375. Denne kapacitet fordeles mellem sæsonkortholdere og sponsorere til alle kampe i VinMedKant Arena. Der vil derfor ikke være løssalg af billetter.

Restriktionerne betyder også at VinMedKant Arena er opdelt i fire individuelle sektioner. Disse er afskærmet fra hinanden og har egne servicefaciliteter, toiletforhold samt ind- og udgang. 

Husk, at orienter dig i illustrationerne herunder om indgangsforhold og sektionsopdelingen, så du benytter den rigtige indgang på kampdagen.

Sæsonkortholder

Hvis du har købt et sæsonkort eller har UNLIMITED Hockey abonnement har du adgang til kampene. Du møder blot op og får skannet dit sæsonkort i døren. Husk at fysiske sæsonkort fra denne sæson udfases. Du finder derfor dit sæsonkort i Metal Ligaens app. Såfremt denne procedure ændres senere, vil du få direkte besked. Nederst finder du en guide til, at finde dit sæsonkort.

Billetsalg

Så længe vi er underlagt restriktioner i forbindelse med COVID-19 og en begrænset tilskuerkapacitet på 375 vil der ikke være løssalg af billetter. Det er derfor ikke muligt at købe enkeltbilletter til kampe i VinMedKant Arena.

Find dit sæsonkort i Metal Ligaens app

Fra den kommende sæson udfases de fysiske sæsonkort og i stedet får man sit sæsonkort digitalt i App’en Metalligaen. 

I videoen her kan I se hvordan man finder sit sæsonkort i app’en. Derudover har vi også lavet denne guide til hvordan I logger ind i app’en og finder sæsonkortet: 

Første gang du logger ind, skal du følge guiden herunder: 

  • Hent App'en ‘Metalligaen’
  • Vælg Odense Bulldogs 
  • Tryk på "Glemt adgangskode"
  • Indtast din email-adresse og tryk "Send nyt password"
  • Herefter modtager du et link på email, hvor du opretter en adgangskode til din bruger.
  • Efterfølgende logger du ind med din email-adresse og din nye adgangskode i App'en.
  • Sæsonkortene kan nu ses under “MINE KØB” (symbolet i bunden helt til højre)

Vi ved selvfølgelig, at det ikke er alle som har en smartphone eller er så stærke på den digitale front. Til dem der ikke har mulighed for at have sæsonkortet i app’en må gerne sende en mail til tmn@oik.dk så sørger vi for en anden løsning til jer. 


Spillerpræsentation 2020/21 Kontrakter til unge talenter