Den brandvarme forward blev af fansene valgt til månedens spiller i oktober

Sebastian Ehlers har gang i en brandvarm sæson for Odense Bulldogs og det er bestemt ikke gået ubemærket hen. Det udmundede i slutningen af oktober i en landsholdsudtagelse, inden da en titel som kampens spiller og ved den seneste hjemmekamp mod Aalborg Pirates, kunne Sebastian Ehlers lade sig hylde foran fansene i Spar Nord Arena, da han blev kåret som månedens spiller i oktober for Odense Bulldogs efter en række stærke præstationer.

Den 28-årige forward topper i øjeblikket den interne topscorerliste med syv mål og seks assists i de første 15 kampe.

Månedens spiller præsenteres hver måned i samarbejde med Odense Bulldogs Support og Christoffersen Guld - Sølv - Ure, hvor sidstnævne også overrækker et eksklusivt Festina ur til den heldige vinder.


Chili Security bliver Partner i Odense Bulldogs Tredje periode blev afgørende i nederlaget til Aalborg Pirates