Mads Juncher har valgt at søge nye udfordringer

Mads Juncher har valgt at tage imod nye udfordringer og har derfor opsagt sin stilling som salgschef i Odense Bulldogs med fratrædelse pr. 31. januar 2022.

Mads fortsætter sit virke uændret indtil da.

”En stor tak skal med rette lyde til mine kollegaer i administrationen, bestyrelsen, sponsorer og alle andre i og omkring Odense Bulldogs for tiden i klubben. De seneste to år har været en spændende rejse og en tid med mange udviklingsprocesser, som jeg har været utrolig glad for at være en del af.” Fortæller Mads Juncher.
 
Processen i at finde hans efterfølger er allerede igangsat, men med tid til at finde den rette.
 
“Vi har været glade for samarbejdet med Mads og kan kun sige, at vi har været yderst tilfredse med hans indsats. Mads har med stor succes arbejdet innovativt og har en stor aktie i den samlede vækst på det kommercielle område, som vi har oplevet de seneste år. Nu starter processen i at finde hans efterfølger, der skal bidrage til at fortsætte den kommercielle udvikling i Odense Bulldogs.
 
Vi vil gerne takke Mads for sit store engagement og ønsker ham det bedste fremover og held og lykke i sit nye virke.” Afrunder adm. direktør, Ole Nielsen.


Alexander Torchenyuks kontrakt ophæves Aftenens kamp mod Aalborg Pirates aflyses på grund af covid-19