Danmarks Ishockey Union har fremlagt en COVID-19 protokol for de kommende træningskampe, som Odense Bulldogs naturligvis følger. Nedenstående beskriver, hvorledes tilskuere skal forholde sig hertil.

Generelt
Det skal understreges, at det på trods af alle tiltag der bliver taget af klubberne i Metal Ligaen, altid er forbundet med en forøget risiko for COVID-19 smitte at deltage i et arrangement med andre mennesker.

Som tilskuer til kampe i Metal Ligaen har man et personligt ansvar for at overholde de regler og foranstaltninger der findes og det skal understreges, at man besøger arenaen på eget ansvar.

Tilhører du en af risikogrupperne i forhold til COVID-19 er det vores anbefaling, at du ikke kommer til kampe Metal Ligaen.

Tilskuere til kampe i Metal Ligaen skal følge de af Sundhedsmyndighederne udstedte anbefalinger og retningslinjer:

  • Hold afstand
  • Vær omhyggelig med din håndhygiejne. Vask hænderne ofte med vand og sæbe – i mindst 20 sekunder af gangen
  • Host i din albue – ikke i hænderne eller direkte mod andre
  • Bliv hjemme hvis du føler dig det mindste syg
  • Ingen håndtryk eller knus/kram
  • Besøg ikke nogen der er i risikogrupperne


Specifikke retningslinjer for tilskuere i Metal Ligaen

  • metalligaen.dk skal tilskuere downloade et skema til registrering af følgende data; navn, telefonnummer og den tildelte siddeplads – dette af hensyn til evt. smitteopsporing. Skemaet afleveres ved indgangen og data opbevares i maximalt 30 dage hvorefter disse destrueres.
  • Samtlige deltagere (spillere, staff, medarbejdere, tilskuere, etc) opfordres kraftigt til at downloade og aktivere Smitte|stop appen fra de danske sundhedsmyndigheder
  • Det er ikke tilladt at stå i ståplads-sektionen under nogle omstændigheder
  • Kun hver anden siddeplads må benyttes således, at der er mindst 1 m mellem hver tilskuer; dette er af logiske grunde gældende for alle tilskuere – også familier, etc.
  • Det er ikke tilladt for tilskuere at søge tæt kontakt med spillere, osv.


COVID-19 Symptomer

Som tilskuer til en træningskamp i Metal Ligaen må du ikke komme til hallen, hvis du, eller en i din nærmeste omgangskreds, har symptomer på COVID-19 smitte.

De mest almindelige symptomer:
Feber
Tør hoste
Træthed

Mindre almindelige symptomer:
Generel ømhed
Ondt i halsen
Diarré
Øjenkatar
Hovedpine
Nedsat smags- eller lugtesans
Hududslæt eller misfarvning af fingre eller tæer

Tilskuere der kommer til hallen vel vidende, at de er smittebærere, vil blive tildelt karantæne fra alle kampe i Metal Ligaen i mindst 2 sæsoner.

Du finder informationer fra de danske sundhedsmyndigheder her:
https://www.sst.dk/da/corona

Antal tilskuere til træningskampe
Pt. er forsamlingsforbuddet 500 til en træningskamp i Metal Ligaen. Dette er en absolut grænse for den pågældende arena. Grænsen på de tilladte 500 omfatter alle i hallen herunder spillere, trænere, dommere og personale. Det betyder, at den maksimale kapacitet for tilskuere er 375.

Vi håber på alles forståelse og forventer selvfølgelig at retningslinjerne overholdes.

Se her, hvornår de kommende træningskampe spilles


Canadisk forstærkning til Odense Bulldogs Skema til smitteopsporing i forbindelse med TRÆNINGSKAMPE i Metal Ligaen