I de seneste to uger har de ni danske Metal Liga-klubber stået sammen i kampen mod Cancer. Har man været Odense Bulldogs-fan, har man formentlig lagt mærke til de mange aktioner, auktioner, billeder og videoklip, der har støttet kampen mod Cancer. Alt dette er udmundet i en donation på mere end 50.000 kr. fra Odense Bulldogs til Knæk Cancer.

På den måde har Odense Bulldogs givet et kæmpe bidrag til Metal Ligaens Knæk Cancer-kampagne, der samlet set har givet 550.153 kroner til indsamlingen.

- Vi er stolte over den indsats, vores fans, spillere og ledere har gjort for at samle ind i vores nærmiljø. Det er en svær tid for os alle, men alligevel har der været overskud til at give en hånd med til den evige kamp mod Cancer. En kamp, der forhåbentlig kæmpes færdig en dag inden for overskuelig fremtid, siger direktør for Odense Bulldogs, Ulla-Vahl Møller.

Blandt mange andre aktioner har man kunnet se sit hold spille en kamp i specielle Knæk Cancer-trøjer, der efterfølgende har været på auktion. Overskuddet er gået ubeskåret til kampagnen.

- Samtlige klubber tog i sidste sæson ansvar ved forskellige aktioner i deres nærmiljø og samlede over en million kroner ind til velgørende formål. Nu rejser de i flok og står sammen som liga. Den linje vil vi fortsætte i fremtiden, siger Metal Ligaens kommercielle chef, Thomas Bjuring.

Han nævner fansenes deltagelse i trøjeauktionerne som et stort og flot aktiv i kampagnen. Også de spillere, der selv har været ramt af Cancer – eller har haft nære slægtninge, der har været ramt – er stået frem med åbenhed og appel til at støtte.

- Vi skylder også en kæmpe tak til de danske ishockeydommere, der afstod fra deres honorarer op mod Knæk Cancer-showet og på den måde skaffede 60.000 kroner til indsamlingen. Sikke et hjerte, de har vist frem der. I det hele taget har dansk ishockey vist et kæmpe hjerte med den her aktion og indsamling. Vi vil blive ved at bidrage, siger Thomas Bjuring.


Nye restriktioner i VinMedKant Arena Stem på Månedens Spiller for oktober