Kom gratis til ishockey i Spar Nord Arena tirsdag den 8. marts

Fyens Stiftstidende inviterer hele Fyn GRATIS til ishockey, når Odense Bulldogs tager imod Aalborg Pirates i grundspillets sidste kamp den 8. marts. Det sker i anledningen af Fyens Stiftstidendes 250 års jubilæum, der markeres igennem hele året.

HENT DINE GRATIS BILLETTER TIL KAMPEN HER

Saml venner og familie og tag fælles mod Spar Nord Arena, hvor der venter et festfyrværkeri af en aften i grundspillets sidste kamp, hvorefter slutspillet langt om længe vender retur til den fynske hovedstad. Der opfordres til ikke at bestille flere billetter end man skal bruge, så flest muligt kan komme til ishockeyfest i Spar Nord Arena.

I anledningen af Fyens Stiftstidendes 250 års jubilæum trækker Odense Bulldogs en helt særlig og unik trøje over hovedet, når de løber på isen til denne kamp. Efter kampen bortauktioneres de unikke spillertrøjer i forhallen, hvor du kan være blandt den heldige, der løber afsted med en.

Pucken smides kl. 19.00 og dørene åbnes kl. 17.30.

Vi ses til en festlig afslutning på grundspillet!


Stem på månedens spiller i februar Holte Vinlager har tilsluttet sig kredsen af samarbejdspartnere