Odense Bulldogs henter på anbefaling af Tadeas Galansky hans makker fra de seneste sæsoner ind som backup målmand. Efter et par skuffende sæsoner har Odense Bulldogs et eneste mål for den kommende sæson og det er at komme i slutspillet.

En del af den plan har været at skabe et solidt målmandsfundament, og en ikke uvæsentlig brik for at sikre, at førstevalget i målet fungerer og præsterer er, at de to målmand har kemi og kan hjælpe hinanden til daglig i træningen.

Det første navn Tadeas nævnte da vi snakkede om hvem der skulle være hans backup var Aphi. Det er en svær rolle og være backupmålmand i ishockey da det ofte indebærer få kampe men samtidigt et krav om, at man møder op til hver eneste træning motiveret og klar. Vi er derfor glade for, at det er lykkedes og skrive kontrakt med Aphi som vi ved vil gå professionelt til opgaven, udtaler Henrik Benjaminsen.

Jeg er først og fremmest utrolig glad for at blive en del af Odense Bulldogs i den kommende sæson. jeg glæder mig rigtig meget til at komme på is igen og denne gang bliver det på Fyn. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater, organisationen og ikke mindst fansene, og jeg håber vi får en fed sæson sammen fyldt med gode oplevelser udtaler Aphiwat Sengthaisong.

Aphiwat er en ung målmand men har på trods af dette flere års erfaring med i bagagen fra Metalligaen, og vi forventer, at han i Odense vil fortsætte udviklingen og vil gøre sit ypperste for at presse på for spilletid.

Kontrakten med Aphiwat er 1 årig.


Odense Bulldogs skriver med en ægte fynsk fighter Odense Bulldogs laver ny 3-årig Partner Eksklusiv aftale med Spar Nord Odense