Den kommende sæson nærmer sig og forberedelserne med de indledende øvelser til den nye sæson er i fuld gang. Forberedelsen betyder også træningskampe og netop træningskampene er nu blevet fastlagt.
Med Paul Thompson ved roret er der en masse spændende opgør i vente, når Bulldogs krydser klinger med konkurrenter fra den hjemlige liga og tester taktikken op til sæsonstart. Paul Thompsons tropper får rig mulighed for at vise sig frem i de fem planlagte træningskampe, hvoraf de to spilles på hjemmebane i VinMedKant Arena.
Vi glæder os til, at vi kan byde jer indenfor og velkommen tilbage i VinMedKant Arena, når pucken igen kastes på den fynske is.
Program for træningskampene:
Tirsdag den 10. august kl. 19:00 Odense Bulldogs vs. SønderjyskE
Fredag den 13. august kl. 19:00 Odense Bulldogs vs. Herning Blue Fox
Tirsdag den 17. august kl. 19:00 Esbjerg Energy vs. Odense Bulldogs
Fredag den 20. august kl. 19:00 SønderjyskE vs. Odense Bulldogs
Tirsdag den 24. august kl. 19:00 Odense Bulldogs vs. Esbjerg Energy
Tirsdag den 31. august kl. 19:00 Rødovre Mighty Bulls vs. Odense Bulldogs
Adgangsforholdene til træningskampene vil blive meldt ud, når vi nærmer os de aktuelle datoer.