Fra på søndag må kampene i Metal Ligaen igen afvikles med tilskuere

Onsdag aften stod det klart, at tilskuerne fra søndag igen kunne vende tilbage til Spar Nord Arena. Siden da har vi alle holdt vejret, da spørgsmålet om antallet af tilskuere endnu var ubesvaret.

Restriktionerne fra Kulturministeriet er nu præciseret, og det betyder, at der fra søndag den 16. januar må være 1.500 tilskuere i Spar Nord Arena. Tilskuerne opdeles i tre særskilte sektioner á 500 personer.

Hver sektion har særskilt ind- og udgang, toiletfaciliteter og salgsboder. Det er derfor vigtigt, at du som sæsonkortholder eller ved køb af billetter orienterer dig i nedenstående oversigtskort og benytter den korrekte indgang.

Sektion A benytter hovedindgangen.
Sektion B benytter bagsiden af hallen.
Sektion C benytter Pucken.

 

For at vi kan sikre flest muligt adgang til kampene, skal man som sæsonkortholder bekræfte, at man kommer til kampene ved at konvertere sit sæsonkort til en billet. Følg guiden her.

Det er udelukkende den konverterede billet, der er gyldig og ikke sæsonkortet.

KØB DINE BILLETTER HER

Dørene på søndag åbnes kl. 14.00.

Der er desuden fortsat krav om forevisning af gyldigt coronapas og brug af mundbind indtil man sidder ned på sin plads.

Udebanefans er ikke tilladt under de aktuelle restriktioner.


OPTAKT: SønderjyskE-Odense Bulldogs 1500 SIDDENDE TILSKUERE til ishockey fra søndag eftermiddag