Thomas Sandgaard besøgte forleden den fynske hule
Thomas Sandgaard, der sidste år engagerede sig i Odense Bulldogs med en markant investering, besøgte forleden dag Spar Nord Arena, hvor han sammen med Ole Nielsen og bestyrelsen evaluerede det seneste år og drøftede fremtidens udviklingsmuligheder for klubben.
Thomas Sandgaard er positiv over projektets udvikling og glæder sig fortsat over sit engagement og involvering i klubben.
Den oprindelige Fynbo har siden 1996 været bosiddende i USA, hvor han stiftede den succesfulde medicinalvirksomhed Zynex Inc., der producerer medicinsk udstyr. Thomas Sandgaard blev desuden et kendt navn på manges læber, da han i 2020 købte den tidligere Premier League klub, Charlton Athletic.