Fredag aften regnede det med bamser i Spar Nord Arena
Da Odense Bulldogs fredag aften tog imod Esbjerg Energy var det med Teddy Bear Toss på plakaten for første gang. Spillerne havde brugt dagen forinden til at pakke bamser til den helt store guldmedalje, så det hele var klart til, at eventet løb af stablen fredag aften.
SE VIDEOEN AF TEDDY BEAR TOSS HER
Vi skulle helt frem til det 4. minut i anden periode før den første Bulldogsscoring faldt, da #17 Topi Piipponen på fornemt vis styrede pucken ind i netmaskerne bag en chanceløs Esbjerg-keeper og igangsatte Teddy Bear Toss i spar Nord Arena. Der blev kastet hele 1000 bamser på isen, som skabte en fantastisk kulisse i den fynske hule.