SJOC Retail tager endnu en sæson som Partner i Odense Bulldogs

SJOC Retail ved Jan Søndergaard og John Skafte fortsætter som Partner i Odense Bulldogs i endnu en sæson.

Som en del af aftalen har SJOC Retail blandt andet leveret 80m LED-skinne der oplyser fanzonen i de ikoniske rød/grønne Bulldogs-farver og logo tracklights med levende visualiseringer.

“Vi glæder os rigtig meget til den nye sæson, hvor vi igen kan samles i netværket og på lægterne hos Bulldogs. I SJOC Retail har vi mere end 20 års erfaring med belysning og er blandt Danmarks førende inden for vores område. Disse kompetencer får vi blandt andet mulighed for at vise frem i fanzonen, hvor vi er med til at sætte stemningen før, under og efter kampene." - Fortæller John Skafte.

"Med den nye TV-aftale i Metal Ligaen får sporten og dermed også os, en øget opmærksomhed og landsdækkende eksponering, der skaber en stor værdi for os." - Tilføjer Jan Søndergaard.

SJOC Retail startede i Holbæk tilbage i 1999 og har sidenhen etableret sig som en af Danmarks førende belysningsleverandører og leverer kvalitets- og energirigtig belysning til hele det europæiske marked. Virksomheden følger udviklingen og er først med den nyeste teknologi inden for LED- og intelligent belysning, hvor de både designer og producerer belysningsløsninger til hele verden.

Mads Juncher, salgschef i Odense Bulldogs, deler begejstringen over forlængelsen af samarbejdet: "John Skafte og resten af SJOC Retail teamet har fra dag ét været særdeles aktive i netværket og skabt intern handel på kryds og tværs af partnerkredsen. Vi deler et fælles visionært syn på samarbejdet, hvor vi spiller hinanden gode og udvikler i fællesskab. Det er alt sammen opskriften på et stærkt partnerskab, og vi ser frem til at samarbejdet nu kan udbygges yderligere."


LANDSKAMPE: VIND STJERNERNES GREJ, hvis du er i arenaen til OL-kvalholdets testkampe Hold styr på kampprogrammet