Sæsonkortholdere har nu mulighed for at hente billetter til de to kommende træningskampe i VinMedKant Arena her. Hver sæsonkortholder kan hente én billet pr. kamp.
Er det første gang du logger ind, skal du følge guiden herunder:
- Gå til shop.bulldogs.dk
- Tryk "Log ind" i toppen
- Tryk på "Glemt adgangskode"
- Indtast din email-adresse og tryk "Send link"
- Herefter modtager du et link på email, hvor du opretter en adgangskode til din bruger.
- Efterfølgende logger ind din email-adresse og din nye adgangskode.
- Tryk på "Mine billetter"
- Herefter har du mulighed for at hente én billet til hver af de kommende træningskampe
Onsdag den 19. august kl. 12:00 frigives resterende billetter til begge kampe.
OBS! Barerne er kun åbent inde i selve hallen, hvor det vil være muligt at købe øl/vand, pølse m. brød og fransk hotdog. Så snart man har købt sine ting, ser vi gerne at man hurtigst muligt sætter sig på sin plads igen.
Specifikke retningslinjer for tilskuere i Metal Ligaen
- På metalligaen.dk skal tilskuere downloade et skema til registrering af følgende data; navn, telefonnummer og den tildelte siddeplads – dette af hensyn til evt. smitteopsporing. Skemaet afleveres ved indgangen og data opbevares i maximalt 30 dage hvorefter disse destrueres.
- Samtlige deltagere tilskuere opfordres kraftigt til at downloade og aktivere Smitte|stop appen fra de danske sundhedsmyndigheder
- Det er ikke tilladt at stå i ståplads-sektionerne under nogle omstændigheder
- Kun hver anden siddeplads må benyttes således, at der er mindst 1 m mellem hver tilskuer; dette er af logiske grunde gældende for alle tilskuere – også familier, etc.
- Det er ikke tilladt for tilskuere at søge tæt kontakt med spillere, osv.
COVID-19 Symptomer
Som tilskuer til en træningskamp i Metal Ligaen må du ikke komme til hallen, hvis du, eller en i din nærmeste omgangskreds, har symptomer på COVID-19 smitte.
Tilskuere der kommer til hallen vel vidende, at de er smittebærere, vil blive tildelt karantæne fra alle kampe i Metal Ligaen i mindst 2 sæsoner.
Du finder informationer fra de danske sundhedsmyndigheder her:
https://www.sst.dk/da/corona
Antal tilskuere til træningskampe
Pt. er forsamlingsforbuddet 500 til en træningskamp i Metal Ligaen. Dette er en absolut grænse for den pågældende arena. Grænsen på de tilladte 500 omfatter alle i hallen herunder spillere, trænere, dommere og personale. Det betyder, at den maksimale kapacitet for tilskuere er 375.
Vi håber på alles forståelse og forventer selvfølgelig at retningslinjerne overholdes.
#LetsGoBulldogs