Så er playoff-datoerne parat, og det er med en lille, men dog væsentlig ændring i strukturen.
For hvor der tidligere var "flydende start", hvis serierne blev afsluttet tidligt, er der nu faste datoer på både kvartfinaler, semifinaler og finaler.
Slutspillet begynder 14. marts og slutter 30. april, hvis en finaleserie går over syv kampe.
Det betyder også, at der i finaleserien spilles back-to-back-kampe i finale 3 og 4. Dette fordi mange spillerkontrakter udløber 30. april og dermed skal der klemmes en ekstra kamp ind.
Kvartfinalerne spilles: 14., 16., 18., 21., 23., 25., 28. marts.
Semifinalerne spilles: 1., 4., 6., 8., 11., 13., 15. april.
Bronzekampene spilles: 18. og 19. april
Finaleserien spilles: 18., 20., 22., 23., 25., 27., 29. april.
Vi har fanget tre af direktørerne i Metal Ligaen, der her giver deres syn på ændringen fra "flydende" til "fast" slutspil:
Ole Nielsen fra Odense Bulldogs siger følgende:
- Alle interessenter kender vores spilledatoer. Både sponsorer, tilskuere og fans, som kan planlægge derefter. Vi i administration kan forberede os bedre på diverse arrangementer og events omkring slutspilskampene.
- Sportsligt betyder det også, at vi har mulighed for at forberede os bedst muligt ved eventuelt videre deltagelse. Samtidig får vi også mulighed for at se ligaens bedste spillere i deres bedste udgave og forholdsvis udhvilede, hvis ikke serierne går i syv kampe.
Anders Mouritsen, Herlev Eagles-direktør:
- I Herning ser vi klart mange fordele i at play off-programmet lægges fast med datoer og kamptidspunkter.
- Det er en kæmpe fordel for vores event- og VIP salg, at vi kender datoer for alle tre slutspilsserier, og uanset om vi spiller med eller ej.
- Vi oplever at virksomheder og personaleforeninger sagtens kan forstå at der er risiko for at et arrangement bliver aflyst, men derimod er det svært at få planlagt noget med en uges varsel, når en serie rykkes tilbage.
- Vi oplever, at både supporter, fans og sponsorer glædes over, at man kender datoerne længst mulig frem, og med respekt og ydmyghed for at der jo altid er en lille usikkerhed for nogle hold, om man starter ude eller hjemme i en serie, men overordnet set, så er det en stor fordel for alle hold i forhold til planlægningen af det kommercielle salg.