Til Veteran Match fik Odense Bulldogs samlet mere end 30.000 kroner ind til DIF Soldaterprojekt.

Odense Bulldogs har igen i år taget del i Veteran Match, afholdt i forbindelse med DIF Soldaterprojekt. Projektet er en hyldest og anerkendelse af den indsats vores danske udsendte yder, for at vi andre kan føle os trygge.

Odense Bulldogs stillede til kamp i specialdesignede trøjer, til kampen mod Rungsted Seier Capital. Til kampen var der ’Pick a jersey’, hvor fans fik chancen for at vinde en af de unikke kamptrøjer, både match worn og signererede. Salget fra lodderne gik naturligvis til DIF Soldaterprojekt, og havde stor interesse for alle fremmødte. Tre heldige vindere blev trukket, og tre spillere måtte give afkald på trøjen. Det blev vores #13 Gunars Skvorcovs, #86 Kristian Jensen og #92 Mitch Gillam, som kunne signere og overrække deres trøjer, til de glade fans.

Udover ’Pick a jersey’ blev der også sendt to trøjer til auktion hos MatchWornShirt. Det blev Sebastian Ehlers og Martin Larsen som kunne sende deres signerede trøjer. Begge jerseys nåede utroligt flotte bud, på henholdsvis 5.637 og 4.399 kr. som de vindende bud.

Med alle aktiviteter og salg, for DIF Soldaterprojekt, er vi, i Odense Bulldogs, stolte af at kunne meddele at der blev samlet mere end 30.000 kroner ind til projektet.


OPTAKT: Aalborg Pirates-Odense Bulldogs GOALSHOW: Se målene fra Rødovre-Odense