Har du lyst til at blive en del af et stærkt frivilligt fællesskab?

Frivillig hos Odense Bulldogs

Hos Odense Bulldogs har vi en masse seje frivillige ildsjæle, som hver og en bidrager til at skabe den fantastiske stemning, som man kender fra VinMedKant Arena.

Som frivillig i Odense Bulldogs er du med til at løse en lang række af spændende opgaver. Opgaverne spænder vidt og omfatter opgaver både før, under og efter kampene. Som frivillig hos Odense Bulldogs indgår man også i et fællesskab, hvor man løfter i flok og oplever sammen. 

Fordele som frivillig
Alle frivillige i Odense Bulldogs har adgang til en række fordele:

  • Billetter til hjemmekampe (i grundspillet)
  • Mad, drikke og kaffe til hjemmekampe
  • Adgang til frivilligture- og arrangementer
  • Fede oplevelser i et stærkt fællesskab

 

Specifikke hold, som søger frivillige
Supplerende Frivilligt Vagtkorps - Serviceteam
Til det frivillige vagtkorps søger vi flere hænder, som har mod på at blive en del af teamet, som supplerer vores professionelle vagtteam før og under kampene.

VIP
Til vores VIP-afvikling søger vi frivillige, som vil hjælpe med at tage imod vores gæster, skanne deres VIP-kort og sørge for, at de finder deres plads. Derudover omfatter opgaven opdækning, bemanding af barer samt lettere oprydning efter spisning.

Udover disse specifikke hold søger vi altid friske folk, som har tid og lyst til at give en hånd med og samtidig være en del af et stærkt fællesskab med sportsoplevelser.

Vil du med på holdet?
Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte Thomas Nielsen på mail tmn@oik.dk


Britisk landsholdsspiller og ung back skifter til Odense Bulldogs BILLEDER: Skarpe skud fra Odense-Herning