To nye navne er indtrådt i bestyrelsen hos Bulldogs Odense ApS

I forbindelse med den nyligt afholdte generalforsamling i Bulldogs Odense ApS blev der foretaget ændringer i selskabets bestyrelse.

Thomas Sandgaard havde forinden ytret ønske om at udtræde af bestyrelsen og i stedet overlade pladsen til hans søn, Martin Sandgaard, der i højere grad har mulighed for at engagere sig i det daglige bestyrelsesarbejde. Denne udskiftning var der fuld opbakning til blandt de fremmødte, og Martin Sandgaard blev valgt ind i bestyrelsen, hvor han overtager Thomas Sandgaards plads.

Derudover blev Mikael Schibler indstillet og valgt til bestyrelsens sidste ubesatte plads, hvorfor han nu også er indtrådt i bestyrelsen som fuldbyrdet medlem.

Bestyrelsen i Bulldogs Odense ApS består derfor nu af:
Bestyrelsesformand, Thomas Hertz Andersen
Bestyrelsesmedlem, Anders Blicher Petersen
Bestyrelsesmedlem, Arne Buch
Bestyrelsesmedlem, Flemming Hartvig Petersen
Bestyrelsesmedlem, Martin Sandgaard
Bestyrelsesmedlem, Mikael Schibler
Bestyrelsesmedlem (OIK-repræsentant), Thomas Olesen

 

Fra venstre: Martin Sandgaard, Mikael Schibler


Radim Piroutek forlænger til 2026 GOALSHOW: Se målene fra Frederikshavn-Odense