Rødovre Mighty Bulls er næste test for Odense Bulldogs

Odense Bulldogs indtog i weekenden Sverige og sejrede først over Halmstad Hammers, hvorefter det endte med et nederlag efter straffeslag til IF Troja-Ljungby.

Nu venter en ny træningskamp, når Rødovre Mighty Bulls onsdag aften gæster Spar Nord Arena, Odense - og vi tør godt love, at der bliver gang i den på lægter.

Det er næstsidste testkamp - og sidste gang på hjemmebane - inden at sæsonen for alvor bryder løs den 1. september, hvor Metal Ligaen bryder ud. Det bliver dermed den sidste test på hjemmebane for de fynske hunde - og der forventes godt med folk på tribunerne efter en forrygende opbakning til første testkamp på hjemmebane, hvor knap 1200 tilskuere var på plads.

Kampstart lyder kl. 19.00, mens dørene til herlighederne åbner kl. 18.00, hvor både madboderne og barerne holder åbent. Der tændes desuden op i grillen i udenområdet, hvor de lækreste grillpølser serveres.

Der er GRATIS entré til træningskampen, så tag venner og familie i hånden og få en iskold oplevelse i Fyns største kummefryser.


Metal Ligaens Media Day 2023 Odense tabte i straffe til Troja-Ljungby