Bibi Liebmann er Netværks-sponsor i Odense Bulldogs

Bibi Liebmann, Strategisk rådgiver & Business coach, har i denne sæson engageret sig som Netværks-sponsor og tilslutter sig dermed kredsen af nye virksomheder i erhvervsnetværket hos Odense Bulldogs.

”Netværket i Odense Bulldogs har præcis det, jeg søgte: spændende virksomheder og aktiviteter, samt engagerede folk fra både Bulldogs og sponsorerne. Jeg har følt mig velkommen og taget godt imod, helt fra start. Netværket rummer både det forretningsmæssige aspekt og den faglige sparring, krydret med det sociale og sportslige. Det var derfor et nemt valg for mig at engagere mig i Odense Bulldogs netværket og dermed også støtte den lokale sport”. - Fortæller Bibi Liebmann. 

Bibi Liebmann er den helt rette sparringspartner for dig, der vil skabe værdi, vækst og bæredygtig udvikling i din virksomhed. Med mere end 27 års erfaring fra fynske produktions-, håndværks- og servicevirksomheder, kan Bibi facilitere den strategiske proces fra vision til handling, og derigennem skabe helhedsorienterede, langsigtede og holdbare løsninger.

”Jeg brænder for mennesker, moderne ledelse og strategi og jeg lægger stor vægt på det menneskelige aspekt, da det er mennesker der driver virksomheder.” - Tilføjer hun.

Som certificeret coach kan Bibi også hjælpe både dig og dine medarbejdere med jeres personlige strategi, og dermed udnytte jeres fulde potentiale, skabe udvikling og finde JERES vej til succes.

Hun tilbyder også coaching af teams, som bidrager til at motivere dine ansatte og udnytte deres ressourcer og styrker bedst, i samarbejdet mod fælles mål.

Du kan læse mere om Bibi Liebmann på hendes hjemmeside her.


Lynoptakt: Odense Bulldogs vs. Frederikshavn White Hawks FANSENE ER TILBAGE: Fuld hammer på festen og farverne fra på tirsdag