Odense Bulldogs styrker truppen med tilgangen af lettiske Harijs Brants.

Harijs Brants skifter tilværelsen i Letland ud med sit første europæiske eventyr udenfor hjemlandets grænser, når han fra den kommende sæson trækker i Bulldogs-trøjen og indtager Metal Ligaen på en etårig kontrakt.

Den 21-årige back tager til Odense Bulldogs som nykåret mestre med Zemgale i den bedste lettiske liga, hvor han leverede en stærk sæson og blev den mest point-producerende back for sit hold i både grund- og slutspillet. Zemgale spillede samtidig med i den finske liga Mestis, hvor Harijs Brants ligeledes leverede på et højt niveau og stod bag 25 point i 44 kampe, og også her blev han den mest producerende back for holdet.

Få ubegrænset Odense Bulldogs med sæsonkort fra kr. 99,- om måneden

Med tilgangen af Harijs Brants er den første udlænding til den kommende sæsons trup på plads, og ankomsten af den talentfulde back med kvaliteter i både defensiven og offensiven glæder cheftræner i Odense Bulldogs, Paul Thompson.

”Harijs er en ung back, som er ved at udvikle sig til en stærk seniorspiller. For så ung en spiller at være rummer han en betydelig modenhed og alsidighed i sit spil, hvilket var medvirkende til beslutningen om at bringe ham til Bulldogs. Han tilslutter sig holdet ovenpå en god sæson i Finland, og vi forventer at se hans positive udvikling fortsætte her i Odense.”

Den talentfulde lettes præstationer er ej heller gået ubemærket hen, og efter at have repræsenteret samtlige af de lettiske ungdomslandshold, har Harijs Brants nu også fundet vej til A-landsholdet. Her var han blandt andet en del af bruttotruppen op til de igangværende testkampe frem mod VM, heriblandt kampen mod Danmark som Letland vandt 3-6.

Få ubegrænset Odense Bulldogs med sæsonkort fra kr. 99,- om måneden

Kontrakten er på betingelse af godkendelse fra DIU's Licensudvalg.


Odense Bulldogs henter bomstærk canadisk back Jeg troede egentlig, jeg vidste hvad livet handlede om