Kl. 19.00 går det løs mod SønderjyskE i Frøs Arena

Tirsdag aften venter den anden testkamp for Odense Bulldogs, når de tager turen til grænselandet og gæster SønderjyskE på udebane i Frøs Arena.

Her skal Odense Bulldogs forsøge at gentag succesen fra fredagens første testkamp, hvor de fynske hunde satte blårævene til vægs og vandt træningskampen 1-3 på mål af Mathias Mølgaard, Kristian Jensen og Jesper Thörnberg.

SønderjyskE har ligeledes en enkel træningskamp i benene, hvor de testede formen mod Esbjerg Energy. Her måtte SønderjyskE gå fra kampen med et nederlag på 2-5 til trods for ellers planmæssig føring på 2-0.

Nu skal slaget stå imellem de to lokalrivaler i Frøs Arena, når pucken smides kl. 19.00.

Der er gratis adgang for sæsonkortholdere, men tager du ikke turen sydpå, kan den streames gratis på danskishockey.tv


FØLG METAL LIGAENS MEDIA DAY LIVE I DAG fra klokken 16! VIDEO: Højdepunkter fra Herning-Odense