Den finske målscorer fortsætter karrieren i England

Nottingham Panthers har altid været en af de mest attraktive adresser i britisk ishockey.

Klubben er både traditionsrig og pengestærk og sportsligt er niveauet vel ganske lig med toppen af Metal Ligaen. 

Panthers har tidligere både sendt og hentet spillere til og fra Danmark, og nu er der altså bud igen efter en stor profil fra Metal Ligaen i den forgangne sæson.

Otto Nieminen, der var en konstant trussel i førstekæden, skifter til Panthers. Finnen endte med 25 mål og 21 assister og kun Gunars Skvorvocs lavede flere point end ham i Odense Bulldogs. 

Der skal lyde en stor tak til Otto for tiden i den fynske trøje, og han ønskes held og lykke i fremtiden.


Kom med på holdet og bliv en del af noget større Rutineret målvogter skifter til Odense Bulldogs