Søndag den 20. juni afholder OIK ishockey loppemarked fyldt med spændende boder

Ungdommens ishockeysæson har været hårdt ramt af Covid-19, og derfor er der formentlig også en masse ishockeyudstyr, som stort set ikke er blevet brugt i det forgange år. Derfor arrangerer OIK et ishockey loppemarked søndag den 20. juni fra kl. 12:00 til 16:00, hvor man både kan købe og sælge brugt ishockeyudstyr til gavn for alle.

Udover en masse stande med salg af brugt ishockeyudstyr kan du gå på opdagelse i ReXhockeys pop-up butik, som kigger forbi på dagen. Kronstadt vil ligeledes være at finde på dagen, hvor de afholder lagersalg med gode priser. Det samme gør Odense Bulldogs, hvor merchandiseboden vil være fyldt med skarpe priser, som du sjælendt har set det.

På markedsdagen tændes der op i grillen og fadølsanlægget rulles ind, så sulten kan stilles og tørsten slukkes, mens både Scotty og en række spillere står klar til at skrive autografer og stille op til billeder.

Så find udstyret frem fra gemmerne og tag med til en god dag.

Du kan læse mere om dagen her.


Endnu en træningskamp føjes til programmet Albert Adamsen fuldender målmandsteamet i Odense Bulldogs