Grundet regeringens anbefalinger om, at større arrangementer med over 1.000 tilskuere ikke bør gennemføres, vil tirsdagens kamp imod Rungsted Seier Capital i VinMedKant Arena blive spillet uden tilskuere.
Det vil sige, at kun følgende personer må overvære kampen:
- Spillere
- Staff omkring holdet
- Dommere
- Akkrediteret presse
- Relevante bestyrelses og adminstrationsmedlemmer
Har man købt billet til kampen, vil pengene blive refunderet i løbet af næste uge (Uge 11).
På grund af forholdene, vil vi gøre vores bedste for at holde jer opdateret om kampen og dele gode kampøjeblikke på vores Facebook og Instagram story i løbet af kampen.