Christopher Kamph og Mathias Max tager endnu en sæson i Odense Bulldogs

Christopher Kamph og Mathias Max har begge sat sin underskrift på en kontraktforlængelse med Odense Bulldogs for 2021/22-sæsonen.

20-årige Christopher Kamph og 19-årige Mathias Max tager dermed begge hul på deres fjerde år i Odense Bulldogs fra den kommende sæson. De to backs har udvist den rette mentalitet og udvikling, som nu belønnes med forlængelse af deres respektive kontrakter.

Både Christopher Kamph og Mathias Max har haft deres hockeyopvækst i OIK, hvor de har arbejdet sig op igennem rækkerne og siden 2018/19-sæsonen har begge været at finde i holdopstillingen hos Odense Bulldogs.


Odense Bulldogs fremlejer lejligheder Odense Bulldogs forlænger med Martin Larsen