5E Byg engagerer sig som en del af hovedsponsor teamet i Odense Bulldogs

Det fynske ishockeyflagskib oplevever fortsat en markant og voksende opbakning fra det lokale erhvervsliv, hvor flere og flere virksomheder ser værdien i at engagere sig i klubbens ambitiøse rejse. En rejse, der i fjor kulminerede med et historisk dansk mesterskab.

Den positive udvikling får nu endnu et tydeligt bevis, idet Odense Bulldogs udvider sit hovedsponsor team fra tre til fire virksomheder. Entreprenørvirksomheden 5E Byg har nemlig valgt at løfte sit eksisterende engagement og indtræder nu som ny hovedsponsor i klubben.

Udvidelsen af hovedsponsor teamet er et stærkt signal om den tillid og opbakning, Odense Bulldogs oplever fra erhvervslivet. Samtidig giver partnerskabet Odense Bulldogs et endnu stærkere fundament til at fortsætte arbejdet med sportslig udvikling, professionelle rammer og unikke oplevelser for både fans, samarbejdspartnere og hele det fynske ishockeymiljø.

Med hovedsponsor teamets samlede opbakning fra Newtec, Spar Nord, Carlsberg og nu 5E Byg står Odense Bulldogs stærkt rustet i arbejdet med at styrke ishockeyens position på Fyn

Ole Nielsen, administrerende direktør i Odense Bulldogs, glæder sig over udvidelsen af hovedsponsor teamet og anser det som en vigtig kommerciel milepæl:
“Det glæder os meget, at 5E Byg vælger at udvikle deres engagement og blive en del af vores hovedsponsor team. Det er et klart udtryk for den tillid, der er til vores strategi, vores organisation og vores ambitioner. Opbakningen fra stærke, lokale virksomheder er helt afgørende for, at vi kan fortsætte med at udvikle klubben både på og uden for isen,” udtaler Ole Nielsen.

Allan Østergaard, underdirektør i 5E Byg, glæder sig ligeledes over det udvidede samarbejde:
”Odense Bulldogs står for sammenhold, dedikation og store ambitioner – værdier, vi i 5E Byg deler. Klubben har vist, at hårdt arbejde, et stærkt fællesskab og høje ambitioner kan føre til store resultater, og det vil 5E Byg gerne bakke endnu mere op om. 5E Byg er stolte af at blive en del af hovedsponsor­teamet og ser frem til at bidrage aktivt til Odense Bulldogs’ fortsatte rejse,” siger Allan Østergaard.

Med 5E Byg som ny hovedsponsor styrker Odense Bulldogs ikke blot det kommercielle setup, men også det tætte bånd mellem sport og erhvervsliv på Fyn. Odense Bulldogs ser partnerskabet som endnu et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling og ser frem til et langsigtet og værdiskabende partnerskab til gavn for begge parter og hele det fynske ishockeymiljø.


Vedrørende sagen om Thomas Sandgaard