Grundspillets Hold er sat af Metalligaen.tv og her er Odense Bulldogs repræsenteret med flere ansigter

Metalligaen.tv har sat Grundspillets Hold af henholdsvis danskere og importspillere og på begge mandskaber er Odense Bulldogs repræsenteret. De holdene herunder.

Grundspillet Hold - Danskerne

Målmand: Nicolaj Henriksen (Esbjerg Energy): Har delt rollen som førstemand i Esbjerg med Jacob Smith, men mon ikke Henriksen er etter hos vestjyderne frem mod slutspillet? Har været kampafgørende i rigtig mange kampe og er med en redningsprocent på 92.2 bedste dansker i målmandskategorien.

Back: Morten Jensen (Rungsted Seier Capital): Da først han kom tilbage fra sin skadespause, gik det fremad for Rungsted. Morten Jensen er her, der og allevegne og må kandidere til en landsholdsplads ved det kommende VM. 31 point på trods af at han missede en tredjedel af sæsonen.

Back: Emil Kristensen (Herning Blue Fox): Et af - hvis DET bedste - indkøb i denne sæson. Kristensen har taget en lederrolle fra start hos Herning og har også været overraskende god i det offensive spil. Banker ligeledes på til landsholdet. Plus/minus-statistik på +39 er fremragende. 

Forward: Morten Poulsen (Herning Blue Fox): Hvad skal man næsten sige om den 36-årige Poulsen, der i hele sæsonen har været en drivkraft på Hernings hold og har fået sin anden ungdom. Formidable 65 point og en mand der vil vinde med barndomsklubben i denne sæson.

Forward: Mathias Bau Hansen (Herning Blue Fox): Poulsens "partner in crime" i Hernings førstekæde og Metal Ligaens topscorer med 70 point. Mathias Bau har til tider været ustoppelig for midtjyderne og bliver svær at holde i slutspillet, hvis han er i topform. 

Forward: Radim Piroutek (Odense Bulldogs): Har været Odenses bedste dansker set over hele sæsonen. Uanset hvilken kæde og hvilket setup han har været med i, har han leveret varen. Stærk, arbejdsom og i perioder også yderst målfarlig. Spiller med stor elegance og uforudsigelighed. 

Grundspillets Hold - Importspillere

Målmand: Emil Zetterquist (Herlev Eagles): Har specielt i den første halvdel af sæsonen stået fremragende og reddet mange point hjem til Herlev. Reddede 1084 skud i løbet af grundspillet som det meste i Metal Ligaen, endte med en redningsprocent på 93,1. 

Back: Eric Gotz (Aalborg Pirates): Sikke en sæson for Eric Gotz, der producerede og producerede så godt, at han på et tidspunkt var nummer et i pointligaen i Metal Ligaen. Endte på hele 55 point på femtepladsen på topscorerlisten og bliver en nøglespiller for Aalborg i playoff.

Back: Brandon Estes (Odense Bulldogs): Har ikke tidligere i karrieren været så offensiv som i denne sæson, hvor han i den grad har leveret varen i sit første år i Europa. Bulldogs-backen har spillet op mod en halv time i de fleste kampe og ser aldrig ud til at blive træt. 

Forward: Joakim Thelin (Odense Bulldogs): Den store stærke svensker har løftet sig endnu højere op i forhold til sidste sæson. Meget vanskelig at stoppe, når han er oppe i fart og uhyre målfarlig og hårdtarbejdende. 51 point i grundspillet (23+28).

Forward: Derian Plouffe (Herning Blue Fox): Har været bindeleddet mellem Mathias Bau og Morten Poulsen i Hernings suveræne førstekæde, der er blevet bedre og bedre i løbet af sæsonen. Det samme gælder Plouffe, der har været stærk både i offensiven (17+31) og i plus/minus-statistikken (+35). 

Forward: Darien Craighead (Aalborg Pirates): Selvfølgelig skal vi også have Craighead med, og han skal i forhold til vores artikel i går om topscorerne retteligt have 68 point på sin konto. Hyperfarlig sammen med makkeren Lajeunesse i en duo, der med nogle gode uger kan sende Aalborg langt i slutspillet. 


METAL FINAL4: EN FOLKEFEST OG STOR SUCCES FOR DE FIRE KLUBBER Playoff tid: SønderjyskE venter i kvartfinaleserien