Stigende opbakning til Bulldogs på hjemmebane gennem de seneste fem sæsoner

Gennem de seneste fem sæsoner har Odense Bulldogs oplevet en utrolig flot fremgang i tilskuertallet, hvor flere og flere fans har fundet vej til tribunerne i Spar Nord Arena. Det gennemsnitlige antal tilskuere på tribunerne er nemlig steget sæson for sæson, og opbakningen omkring holdet har været tydelig at mærke i Spar Nord Arena.

Helt nøjagtigt er tilskuersnittet til alle kampe i grundspillet steget fra 1.136 tilskuere pr. kamp i sæsonen 2021/2022 til 1.758 tilskuere pr. kamp i den seneste sæson, 2024/2025. Det er en imponerende stigning på 55 procent og vidner om et voksende antal tilskuere til Bulldogs på hjemmebane. Den positive udvikling fortsætter også i den indeværende sæson, 2025/2026, hvor tilskuersnittet ligger på 1.832 tilskuere pr. kamp i grundspillet.  

I sæsonen 2024/2025 fandt hele 62.249 tilskuere vej til tribunerne i Spar Nord Arena for at bakke op om Odense Bulldogs. Det er en markant stigning på knap 19.000 tilskuere sammenlignet med sæsonen 2022/2023. Denne udvikling understreger igen den stigende opbakning til Bulldogs på hjemmebane, hvor fansene har været med til at skabe en stærk kulisse til en lang række hjemmekampe.

Udviklingen med flere og flere fans på tribunerne glæder naturligvis i Odense Bulldogs, hvor opbakningen fra tilskuerne spiller en helt central rolle – både for spillerne på isen og for oplevelsen i Spar Nord Arena, hvorfor klubben med stor begejstring ser frem til endnu flere stemningsfulde hjemmekampe.


Markus Jensen forlænger med Odense Bulldogs