Er du ligeså vild med sport, som vi er og har du en skarp linse? Så er du måske lige præcis den vi mangler.

I Odense Bulldogs søger vi nemlig lige nu en frivillig fotograf til vores medieteam, der dækker kampene i Spar Nord Arena, Odense.

OPGAVERNE KAN BLANDT ANDET BESTÅ AF:

  • Fotografering ved hjemmebanekampe
    • Actionbilleder på isen
    • Opvarmning
  • Fotografering ved events
    • Kampdagevents i forhal
    • Eksterne events

VI FORVENTER AT DU:

    • Har sportslig interesse
    • Har gåpåmod og tager ejerskab over opgaver
    • Har eget fotoudstyr

Funktionen er frivillig og ulønnet, men vi kan til gengæld tilbyde en spændende plads i et dynamisk team med en uformel tone og plads til humor og ikke mindst masser af ishockey fra første parket. Du vil komme med helt ind i maskinrummet og der vil være rig mulighed for at sætte sit præg på tingene og byde ind med kreative idéer samt et unikt indblik i sportens verden.

PERIODE
Det forventes, at du kan være en del af medieteamet med opstart hurtigst muligt og følge sæsonen til ende med afslutning ultimo april og undervejs kunne være tilgængelig på størstedelen af hjemmebanekampene samt events. Nærmere aftales indbyrdes.

ER DU LIGE NETOP DEN VI MANGLER PÅ HOLDET?
Så send din ansøgning Martin Secher på ms@bulldogs.dk snarest muligt.

Har du spørgsmål til forløbet kan du ligeledes kontakte ovenstående.


Træningskampen mod Troja Ljungby fremrykkes Kom til åben træning