I aften venter den første test for Paul Thompsons tropper, når sidste sæsons guldvindere fra SønderjyskE gæster Spar Nord Arena. Til denne kamp må Odense Bulldogs dog som udgangspunkt undvære Brandon Estes, Michael Prapavessis og Blake Bennett som alle tre endnu mangler godkendelse af arbejdstilladelsen i Danmark.
"Vi arbejder benhårdt på sagen, og det er før set, at en godkendelse pludselig kan lande, så vi må se hvordan tingene udvikler sig i løbet af dagen." fortæller Ole Nielsen, administrerende direktør i Odense Bulldogs
Testkampen mod SønderjyskE spilles kl 19.00 og dørene hertil åbnes fra kl. 17.30, hvor man kan gå på opdagelse i fanzonen. Ude foran fanzonen tændes der desuden op i grillen, hvorfra lækre grillpølser sælges helt frem til kampstart.