Inden holdet gik på OL-pause, blev der markeret en særlig milepæl i Odense Bulldogs. Både Simon Schleicher og Sebastian Maddock har nu spillet 100 kampe i den hvide trøje.

At nå 100 kampe for klubben er en præstation, som afspejler kontinuitet, stabilitet indsats på holdet. Det er en milepæl, der viser, at spillerne har bidraget til holdets udvikling over flere sæsoner.
Begge spillere blev hyldet på isen, sammen med deres sponsorer, Steeltec og Gulvmanden der deltog i markeringen. Fejringen gav både spillere, klub og samarbejdspartnere mulighed for at anerkende de mange kampe, som Schleicher og Maddock har lagt bag sig.
Odense Bulldogs ønsker at lykønske både Simon Schleicher og Sebastian Maddock med de 100 kampe og ser frem til at følge deres fortsatte indsats i klubben.