De to Bulldogs spillere snører skøjterne og tørner ud for landsholdet til den kommende landsholdssamling

Odense Bulldogs er repræsenteret på A-landsholdet med to spillere, når de danske løver samles til 4-nationers-turneringen i Rødovre og Rungsted den 10.-11. februar.

På holdkortet står Kristian Jensen og Nicolai Weichel, og de er mere end klar til at snøre skøjterne, når det går løs mod Frankrig og sidenhen enten Norge eller Østrig.

Turneringen må betragtes som den første alvorlige forberedelse frem mod VM, der spilles i maj i Finland og Letland, og det betyder, at kampen om pladserne i den endelige VM-bruttotrup for alvor er skudt i gang.

Som sæsonkortholder i Odense Bulldogs har du gratis adgang til landskampene i Danmark. Du finder dine billetter her.

Turneringen er 2023-udgaven af mange traditionsrige firenationers-turneringer på dansk is. De daterer sig helt tilbage til 70'ernes Pondus Cup, hvor Danmark var i "C-gruppen" og gerne havde besøg af nationer som Bulgarien, Jugoslavien og Ungarn. Små 50 år senere er vi altså et sted, hvor fire A-nationer mødes på dansk is og hvor Danmark siden 2003 har spillet blandt verdens bedste nationer.


OPTAKT: Frhavn White Hawks-Odense Bulldogs FIRE SPILLEDAGES KARANTÆNE til Gorm Topholt, Odense Bulldogs