Fredag aften venter lokalopgøret mod SønderjyskE og her skal den fynske hule fyldes til bristepunktet

Fredag aften, lokalopgør og toptændt ishockey - opskriften på en cocktail, som vi i det fynske er helt tossede med.

Der er altså lagt i støbeskeen til en forrygende start på weekenden, når Odense Bulldogs fredag aften tager imod lokalrivalerne fra SønderjyskE i et brag af et opgør. De to mandskaber har for vane at spille intense kampe, så der venter tilskuerne i Spar Nord Arena en på opleveren, når pucken droppes fredag aften kl. 19.00.

Til kampen har vi i Odense Bulldogs sat et mål: Vi vil fylde Spar Nord Arena!

Derfor præsenterer vi i dagene op til kampen et billetbarometer, der viser, hvor tæt vi er på at nå maks kapacitet på 3.280 tilskuere i Spar Nord Arena. FOR at lykkedes med dette har vi brug for din hjælp og opbakning på tribunen! Vi håber derfor at du vil tage venner og familie under armen og være med til at skabe den forrygende stemning, som kendetegner den fynske hule.

I skrivende stund er der 1.474 billetter ude, men vi skal have endnu flere med på lægterne!

Billetterne til kampen finder du her.


SE MED: ISHOCKEYMAGASINET SUDDEN DEATH er online Frederikshavn ødelagde fredagsfesten på Fyn