Guide til at hente en billet som sæsonkortholder

For at vi kan sikre adgang til så mange, som muligt, og sikre at ingen bliver afvist i døren, skal sæsonkortholdere derfor fremadrettet aktivt hente en billet online for at komme ind til kampene i VinMedKant Arena. Når man henter en billet fungerer den, som en tilmelding til kampen, så vi har et overblik over, hvor mange der kommer til kampene og fortsat kan sikre, at vi overholder retningslinjerne.

Husk, at du skal hente din billet senest kl. 22:00 dagen inden kampen spilles.

Sådan henter du din billet (browser)

  1. Åben shop.bulldogs.dk
  2. Log ind med din bruger
  3. Vælg "Kampe" i topmenuen
  4. Vælg den aktuelle kamp
  5. Marker dit sæsonkort og tryk "Tilføj til kurven"
  6. Tryk "Fortsæt til kassen"
  7. Indtast dine oplysninger og tryk "Fortsæt". Dine oplysninger skal kun indtastes første gang
  8. Ving af i "Jeg har læst og accepteret handels- og leveringsbetingelserne." og tryk på "Godkend ordre".
  9. Du har nu konverteret dit sæsonkort til en billet til kampen og kan downloade din billet og printe den.

Husk, at det er din hentede billet, som skal skannes ved indgangen til VinMedKant Arena og ikke dit sæsonkort.

Sådan henter du en billet (app)
Åben app'en Metal Ligaen, log ind med din bruger og vælg Odense Bulldogs.

1.Tryk på billetikonet i menuen i bunden (ikon nr. 2 fra venstre)

2. Vælg den aktuelle kamp

3. Rul ned og marker dit sæsonkort og tryk "Tilføj til kurven"

4. Rul ned og tryk "Fortsæt til kassen"

5. Indtast dine oplysninger og tryk "Fortsæt". Dine oplysninger skal kun indtastes første gang

6. Ving af i "Jeg har læst og accepteret handels- og leveringsbetingelserne." og tryk på "Godkend ordre"

7. Du har nu konverteret dit sæsonkort til en billet til kampen. Du finder billetten, som skal skannes ved indgangen, under fanen “Mine Køb” i menuen i bunden (ikon helt til højre)

Her ses din billet.