Martin Larsen har underskrevet en toårig kontraktforlængelse med Odense Bulldogs

Martin Larsen har underskrevet en toårig kontraktforlængelse med Odense Bulldogs og er dermed at finde på den fynske is frem til og med 2022/2023-sæsonen.

Den fynske forsvarsgeneral har de seneste mange sæsoner været en vigtig spiller for Odense Bulldogs og særligt i den afsluttende del af 2020/21-sæsonen viste han karakter og var en nøglespiller i den positive sportslige afslutning på sæsonen.

Martin Larsen er en utrættelig fighter på isen, der altid går forrest og er desuden kulturbærer i omklædningsrummet, hvor han rummer det Odense Bulldogs-DNA, som vægtes højt.

“Martin Larsen er en vigtig spiller både på- og udenfor banen og vi er rigtig glade for, at han nu også er en del af truppen i de to kommende sæsoner. Martin har et stærkt fightergen samt den rette mentalitet og kultur, der er enormt vigtig for os i sammensætningen af truppen, når målet om slutspil skal realiseres allerede fra næste sæson.” Fortæller adm. direktør i Odense Bulldogs, Ole Nielsen.

Martin Larsen fik sin professionelle debut som 15-årige og har spillet hele sin karriere i Odense Bulldogs kun afbrudt af et ophold i HockeyEttan samt et lejeophold i Rungsted Seier Capital.

Se interviewet med Martin Larsen her.


Odense Bulldogs forlænger med dansk forsvarsduo MITCHELL BLEV TISSOT månedens spiller i februar